Hjemmelavet jordbærkage med dejlig mandelbund og en skøn vanljecreme. Selv om jordbærkagen ser imponerende ud, så er det en nem jordbærkage at bage. En god gammeldags jordbærkage bliver man aldrig træt af at spise eller bage. Du kan bage mandelbunden og lave vaniljecremen dagen før - så det er både en nem, flot og lækker jordbærkage du har får opskriften på.
Ingredienser
1 kage - Ca. 8 personer
Mandelbund
3 Æg
175 g Sukker (ca. 2 dl)
¼ tsk Groft salt
175 g Finthakkede mandler
Vaniljecreme
1 Vaniljestang
1½ spsk Flormelis
1 dl Karolines Køkken® Cremefraiche 38%
¼ liter Karolines Køkken® Piskefløde 38%
250 g Rensede jordbær i kvarte
Pynt
Friske mynteblade
Sådan gør du
Bagetid
Ca. 35 min. ved 175° - traditionel ovn.
Mandelbund
Pisk æg, sukker og salt til en luftig æggesnaps.
Vend mandlerne heri.
Spænd et stykke bagepapir fast mellem ringen og bunden af en springform (ca. 22 cm i diameter) - smør siderne.
Fordel dejen jævnt i formen og bag bunden. Lad den køle helt af i formen på en bagerist.
Fjern ringen og vend kagen direkte ud på serveringsfadet med bunden op af - træk bagepapiret af.
Vaniljecreme
Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekorn ud og bland dem med flormelis for at få vaniljekornene skilt ad.
Kom vaniljeflormelissen i en skål sammen med cremefraiche og piskefløde. Pisk blandingen til et fast skum.
Fordel vaniljecremen på den afkølede mandelbund.
Læg jordbærrene herpå og pynt jordbærkagen med mynteblade.
Karolines Køkken/Arla